Business-overblik: Grøn omstilling vil koste lige så meget som at bygge 50 metrocityringe

Opdateret kl. 10.07: Regningen til den grønne omstilling vil koste, hvad der svarer til 50 og ikke blot fem metrocityringe som oprindelig citeret. God morgen og velkommen til årets næstsidste Business-overblik, her mandag morgen. I dag runder vi blandt andet: Danskere med låst formue i Rusland har måske fundet udvej Eksperter: Elbiler indsamler ulovligt data om danskerne Hun har spået om fremtiden i Mærsk og kommer nu med en ubekvem forudsigelse om, hvad der venter os Bekymring over eksplosion i Novo-betalte forskningsforløb Men vi begynder hos »de andre« med regningen for Danmarks grønne omstilling. God læselyst, og følg med dagen igennem på Berlingske Business! Dagens hovedhistorie Grøn omstilling vil koste lige så meget som 50 metrocityringe Der venter en kæmpe regning for Danmarks grønne omstilling, som vil kræve investeringer for 1.600 milliarder kroner frem mod 2050. »Det er jo et beløb, der svarer til 50 metrocityringe. En meget stor del af det her beløb skal komme fra de private aktører. Og så kan staten komme ind på forskellige måder for at få tingene til at hænge sammen,« siger Morten Eskerod, partner i konsulenthuset KPMG, til Finans. Det enorme beløb kommer fra en ny analyse fra KPMG på et tidspunkt, hvor investorer og internationale energiselskaber har vendt ryggen til Danmarks grønne omstilling. Men de 1.600 milliarder kroner kræver netop, at der blandt private virksomheder og investorer skabes en lyst til at investere. KPMGs beregninger viser, at mere end en tredjedel af de 1.600 milliarder kroner skal investeres i at bygge havvindmølleparker og energiøer. Desuden skal elnettet og produktionen af grøn brint udbygges. En række danske topchefer med Danske Banks Carsten Egeriis og PFAs Ole Krogh Petersen i spidsen advarede tidligere på måneden om, at Danmark ikke formår at tiltrække tilstrækkeligt med privat kapital til den grønne omstilling, og at staten derfor skal spille bedre med. Det skriver andre medier om 1. Danskere med låst formue i Rusland har måske fundet udvej En gruppe danske investorer har gennem firmaet Bonus Baltic Invest en trecifret millionformue låst fast i Rusland fra deres andel i et kæmpelandbrug. Selskabet, stiftet i 2005, ejer 13 procent af et af Ruslands største svinelandbrug – en andel, der er bogført til 123 millioner kroner i værdi, og som har sikret udbytter for mere end 58 millioner kroner, skriver Børsen. Nu har investorerne muligvis fundet en løsning på at komme ud – og vejen går via en thailandsk medejer, fordi Thailand ikke af Rusland anses for et fjendtligt land. 2. Eksperter: Elbiler indsamler ulovligt data om danskerne Det er ulovligt, når danskerne tvinges til at afgive store mængder af data om os selv, når vi tager en elbil i brug. Det siger flere eksperter til TV 2. »Når man er nødt til at sige ja til at afgive personlige oplysninger for at kunne bruge sin nye bil, så er det faktisk ulovligt,« siger adjunkt Tanja Kammersgaard Christensen ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet. Hun bakkes op af Datatilsynet, der kalder elbiler »en kæmpe sladrehank, fordi al data om dig bliver delt, og vi aner ikke, hvor det ender henne, og hvad det bliver brugt til«. Bilproducenterne selv siger, at de lever op til lovgivningen om beskyttelse af privatlivets fred ved at kræve samtykke. 3. Bekymring over eksplosion i Novo-betalte forskningsforløb Hver tredje forskeruddannelse på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet – eller 33,8 procent – er i dag betalt af Novo Nordisk Fonden. Det bekymrer overlæge og professor Karsten Juhl Jørgensen ved Syddansk Universitet, som mener, at medicinalgiganten og dens fond »har fået en enorm indflydelse og dominans i dansk forskning, der bestemt ikke er uproblematisk«, skriver Politiken. Universitetet ser ingen problemer, fordi der ifølge prodekan Hans Bräuner »er stor faglig spredning på de støttede forløbs fagområder og metoder«. Det skriver vi om 1. Hun har spået om fremtiden i Mærsk og kommer nu med en ubekvem forudsigelse om, hvad der venter os Her er fremtidsforskerens bedste bud på, hvad vi skal tale om de næste ti år. Et årti, der kommer med mere usikkerhed end nogensinde før. Vi kan sagtens håbe på det bedste, men vi skal forvente det værste, lyder budskabet. Alternativet er ekstremt farligt. Læs historien her. 2. Coop skal skære hurtigt og hårdt – og Pernille Skipper lever med frygten for at ramme en hovedpulsåre Pernille Skippers jul bliver lige så rolig, som hendes 2024 har været vildt. Efter knap et år i kriseramte Coop sætter hun ord på livet som formand og på, hvad der skal til for at modernisere – og redde – andelsbevægelsen. Læs historien her. Det bør du også læse Se økonomernes bud: Sådan bliver boligpriserne i 2025 Mange boligejere har oplevet en kraftig stigning i værdien af deres bolig i 2024. Spørgsmålet er, om det vil fortsætte. Se svarene fra boligøkonomerne i landets store finanshuse. Læs historien her. Det sker på markederne Aktier – indeks og udvikling i procent USA – lukkekurser fredag: Dow Jones: -0,77 procent S&P 500: -1,11 procent Nasdaq: -1,49 procent Asien – indeks mandag kl. 7.15: Japan Nikkei: -0,82 procent Hongkong Hang Seng: -0,11 procent Kina CSI Shanghai: +0,12 procent Tak, fordi du læste med, og rigtig god mandag! https://www.berlingske.dk/business/business-overblik-groen-omstilling-vil-koste-lige-saa-meget-som-at-bygge